Anti-inflammatorisk kost IV og spyt-test


Solen skinner på mange måder i dag. Jeg har taget en spyttest her til morgen og nu 21 dage inde i min "Går-dog-væk-candida-kur", er den næsten væk.

Jeg har en uge tilbage og jeg vil helt sikkert anbefale det...også hvis man ikke har candida svamp, at nulsstille kroppen en gang om året...eller to :)...

Ingen gluten, ingen alkohol, ingen sukker...og det har ikke været svært, men nu er jeg heller ikke så meget til sukker...

Er jeg faldet i, ja lidt...har fået et par glas vin (har nu også læst, at det ikke er det store problem, hvis man holdt sig til enkelte glas rødvin), i stedet for hvidt brød, pasta og ris, har jeg spist rugbrød med masser af rug (har checket varedeklarationen og det sjove er at det billigste rugbrød er det som er mest sundt), fuldkornspasta og vilde eller sorte ris.

Jeg har suppleret med olier, gode vitaminer og ikke mindst mælkesyrebakterier for at få en god tarmflora. Jeg har lavet sjove nye ting og har spist masser af grønt, juicer og nye former for ris og tilbehør.


Eksempel på god aftenmad: fyldte peberfrugter med hakket kyllingekød, svampe, soltørrede tomater og løg



Søndag aften stod den på tomatsuppe...første blev tomaterne bagt i ovn, så blendet med stegt løg og hvidløg kogt lidt ind med balsamico.


Jeg er ikke gået til lægen med min candida. For mig har det været en test på egen krop for den erfaring er god, når man skal rådgive andre. Jeg har holdt øje med den gennem spyttest, som jeg selv har foretaget og du kan gøre det samme, hvis du har mistanke om, at dit tarmsystem er i ubalance.

Det kan jo på ingen måde være skadeligt at holde sig fra gluten, raffineret sukker og alkohol en måneds tid....tværtimod kan du føle mere energi og blive et par kilo lettere.



Hvad er Candida Albicans?

Candida (albicans) er en af mange gærsvampe, som lever i os alle i vores tarmsystem. Den er en snylter i vores system, og kan betegnes som et levende væsen, især når den får lov til at formere sig uhæmmet. Den gør intet positivt for os, men ud af de ca 2 kg bakterier, svampe mv, som befinder sig i vores tarmsystem, er der ca 10 svampearter, herunder candida, der er medvirkende til svampeinfektioner i vores krop. Normalt er candidaen uproblematisk, hvis den er i sit encellede knopstadie. Men får den lov at brede sig/formere sig, vokser den til sit myceliske stadie, hvor den danner langt trådformet rodnet, som den kan sende ud gennem tarmslimhinden, hvorved den kan give os en utæt tarm. Dette gør, at ufordøjet rester af føde, affaldsstoffer kan komme ud i blodbanen, og herved skabe allergier/fødevareallergi. Den kan også sprede sig til resten af kroppen på denne måde.

Svampen har sit eget stofskifte, og det danner gifte(mycotoxiner), der igen belaster vores immunforsvar. Svampens affaldsstoffer producerer acetaldehyd, et giftstof for vores krop, som vores lever omdanner til alkohol(ethanol). Svampen danner også østrogenlignende stoffer, som så igen påvirker kvindekroppens egen østrogenbalance, og derved kan der skabes hormonproblemer.
Hvorfor får vi svampeinfektion herunder Candidainfektion?

Vores immunforsvar befinder sig for 70 % af delen i vores tarmsystem, hvor de ca 2 kg bakterier mv også er og lever i harmoni med hinanden, når alt er i balance. De gode tarmbakterier holder styr på de dårlige, og immunforsvaret fungerer som det skal, kroppen har det godt. Når kroppen ikke har det godt, er det tegn på, at vi har tilført (spist) samt levet (stresset) på en måde, så kroppen er kommet ud af balance. Man kan sige, at vores livsstil kan være afgørende for, om en candidainfektion kommer til udbrud, får overtaget.
Hvad laver så ubalance i systemet?

Antibiotikabehandlinger. Især børn idag får ofte antibiotika. Antibiotika slår alle bakterier ihjel, og det er jo godt, at de dårlige bakterier bliver slået ihjel, men de gode gavnlige tarmbakterier, bliver også slået ihjel, og så får candidasvampen optimale betingelser, da der ingen konkurrence er. Den kan formere sig og vokser til sit myceliske skadelige tilstand, hvis kroppens immunforsvar er svækket.Stress, den langvarige tilstand, hvor de negative stresshormoner er i kroppen, candidaen elsker stresshormonet Kortisol. Vores kroppe er bygget til at indtage god kost, dvs IKKE forarbejdet, raffineret føde, som det moderne menneske idag ofte indtager som mad. Dette giver for meget syre i kroppen, som så skaber ubalance i systemet.
Symptomer på Candidainfektion kan være:

Sukkertrang, føler man skal have sukker ofte. Allergi, astma, Svien på tungen, Hvide, gullige belægninger på tungen, Rygsmerter,Træthed/manglende energi, Depressionslignende tilstande, Kort lunte, Dårlig hukommelse, Koncentrationsbesvær, PMS, Hormonel uregelmæssighed, Kløe i kropsåbninger, Underlivssvamp,Trøske hos børn, Tarmproblemer, Irritabel tyktarm, Luft i maven, Oppustethed, Ureglmæssig afføring, Eksem, Skæl, Bumser, Vorter, Forkølelsessår, Revner ved mundvige og mange andre symptomer.

Kommentarer