Hyldekærester (hyldeblomstsnack)


Der er træer af hyldeblomst lige udenfor mit vindue...måske skulle man gå ud og plukke dem efter job.....i det hele taget kan man finde dem allevegne lige nu, men pluk dine langt fra motorveje, så de er de sunde af dem :)

HYLDEKÆRESTER 


Pluk ca. 6 små blomsterskærme pr. pers. Klip dem, så de har en lang stilk.

Pandekagedejen
125 g mel
3 dl mælk
2 æg
Revet citronskal af en citron
1 tsk kardemomme
Lidt salt
Lidt olie til stegning

Ingredienserne piskes sammen lidt efter lidt - til sidst æg og salt. Dejen må ikke være for tyk, ellers tilsæt lidt mere mælk.

Varm fx vindruekærne eller anden smagsfri olie op i en dyb pande, tag fat i stilken, dyp skærmen i dejen så blomsterne er helt dækket. Put skærmen på panden i den meget varme olie og pres den lidt ned så den bliver flad. Steg dem til de er gyldne og lad dem dryppe af på køkken rulle.

Server lune med strø sukker eller flormelis og en kop kaffe.



Kommentarer