Smukke, smukke gulerødder...



Gulerødder - derfor skal du spise dem

Gulerødder er ikke alene nemme at gå til, de har også en høj mæthedsværdi, og så er de med til at holde din hud sund og smuk.

Gulerødder indeholder opløselige fibre, hvilket vil det sige, at fibrene opløses i fordøjelsessystemet. Det betyder i praksis, at når du spiser en gulerod, binder den sig til en mængde vand i din mave, der svarer til 15 gange dens egen vægt, hvilket giver en god og langvarig mæthedsfornemmelse.

Når du spiser gulerødder, spiser du også betacaroten, der er en antioxidant, som i leveren bliver omdannet til A-vitamin, og A-vitamin er afgørende for dine øjnes og din huds sundhed. Nogle mener ligefrem, at A-vitamin kan være med til at forebygge ældning af huden.

Der sidder masser af vitaminer og mineraler i skrællen på din gulerod, så har du en fået fat i en frisk og velsmagende en af slagsen, kan du med fordel vaske den grundigt og spise skrællen med.

kilde: Sofia Sommer, ernæringsøkonom og forfatter til bl.a. bogen ”sunde vaner, smuk figur – 7 enkle trin til en krop du elsker”.

Og så kan de jo også bruges til at lave en sund gulerodskage


Kommentarer