Path of Yoga - om 13 dage


Jeg har længe haft et dybt ønske om at kunne kombinere de tre ting som interesserer mig allermest, mad, motion og smykkekunst.

Derfor tog jeg en kostvejlederuddannelse hos Birgitte Nymann og har denne side.

Smykkekunsten udtrykker sig i min side Byduuna på facebook og instagram , hvor jeg sælger yogasmykker, kimonoer og andre ting jeg samler op på mine mange rejser.

Og lige nu er jeg i gang med at opfylde det sidste mål med motion, her yoga.

Efter mange overvejelser frem og tilbage er jeg hoppet ud i det, jeg har aldrig haft svært ved at hoppe ud i nye ting, men denne ting adskiller sig fra andre oplevelser jeg har haft indtil nu......jeg er bare mig.

Men hvorom alting er, om 13 dage tager jeg mod nord i Thailand til Chiang Mai hvor jeg deltager i en måneds uddannelse og bliver dermed yoga lærer indenfor Hatha og Yinyasa.


Mine overvejelser omkring lærere og sted har været mange, for det var vigtigt for mig, at jeg forstod sproget til fulde, så selvom det er her i Thailand, bliver det med lærere fra England og USA, så deres engelske er perfekt...svært at forstå emner som anatomy, hvis det ikke er udtrykt med de rette ord.

Efter at have levet 1/3 del af tiden i Bangkok de sidste to år, et helt år for nogle år siden og rejst i landet de sidste 20 år, så ved jeg at sproget ikke altid falder lige let, hvis man ikke er indfødt englænder/amerikaner.
 


Mine overvejelser omkring stedet har været, at jeg skulle føles mig tryg på flere plan.

Efter at have været tilstede i et jordskælv i august måned sidste  på Lombok, så har jeg fået andre prioriteter og er meget mere vågen overfor at vi er intet i forhold til moder natur, så i denne periode i mit liv, skal jeg ikke opholde mg på små øer i en hel måned.

Set i lyset af jeg også har oplevet oversvømmelse i Bangkok i 2011, tsunamitrussel i 2012 i Thailand ved Koh Lanta, terrorangreb i Huahin i 2017 hvor vi dagen forinden havde været netop der, hvor bomberne sprang, og mine forældre var ved Khao lak i 2004 og oplevede mareridet der, så er min kvote af held og overlevelsesevne måske nået sit max. så har søgt et sted, hvor jeg ikke skulle tænke på at kunne komme ud for noget, inde i landet, væk fra vulkaner og havvand.

Og så har jeg været på alt for mange steder med rotter og kakkelarker til, jeg vil skulle tænke over det i en hel måned og ikke få ordentlig søvn efter 12 timers daglig træning.

Så stedet er lækkert, heldigvis er der også aircon, for lige nu sidder jeg i Bangkok i 41 grader og i nat havde vi strømsvigt pga regn og var uden aircon i 2-3 timer, umuligt at sove.





13 dage til en spændende selvudvikling og enestående oplevelse all by my self.

Du kan følge min rejse til at blive en yogalærer lige her......håber vi ses :)

Nameste












Kommentarer