Overgangsalder




Jeg var til foredraget "sådan overlever du overgangsalderen" med disse to skønne kvinder,
Lizl Rand og Dorthe Oxgren, tirsdag aftes i Cafeen Sus i Dus i Farum, som jeg også gerne har ville besøge længe.



Vi kvinder skal så gruelig meget igennem. Vores kroppe skal klare fødsler, babyer, teens år med ungerne, hvor vi helst skal liste rundt og får det hele til at gå op i højere enhed og så pludselig flytter de, og man får serveret en ovengangalder oveni med en krop og et sind i forandring.

Jeg er selv så heldig, ihvertfald indtil nu, kun at være ramt i en mild grad, men jeg blev til foredraget bekræftet i, hvor vigtig det er, at man lever sundt med motion og god søvn, at man lever lidt langsommere, da kroppen i forvejen er i max gear, og at overgangsalder kan forveksles med angst og depression.

I mit tilfælde  har tegn været tankemylder, tørre underben, tørre slimhinder og mere sårbarhed og fik i foredraget bekræftet, at en løsning kan være progesterone creme, som jeg faktisk har købt men ikke har brugt, da jeg var nervøs for om det var forkert at bruge.

Det er det ikke, for netop faldet i progesterone kan hjælpe på disse overgangsaldertegn og er helt ufarligt at bruge, så nu er jeg i gang igen. Se forklaringen er i grafen:




Desværre taler vi ikke nok om det, det er ligesom om det er lidt flovt, at vi er nået den alder, så istedet for at gå sammen i kvindecirkler, prøver vi at klare den på egen hånd med google misinformation og mange skøre tanker.

Hvis man er en kvinde i alderen 40-60 år, så kan forandringer i kroppen simpelthen skyldes en begyndende overgangsalder og har du disse følelser, så skal du skynde dig til gynækolog, for lægen kan hurtig læse dine symptomer helt forkert, mens en gynækolog slet ikke er i tvivl.

Vi blev bedt om at sprede budskabet, og det gør jeg så hjertens gerne, for jeg har selv, da jeg fornemmede min overgangsalder, været i tvivl om, hvad jeg præcis skulle gøre, idet man bliver ramt både følelsesmæssigt og fysisk. Det kan hurtigt forveksles med andre ting, da man i denne periode måske har børn som netop er flyttet hjemmefra og måske er livet i forvejen i forandring med vores ældre i familien begynder at gå bort og det rusker måske også i parforholdet.

Min egen erfaring er, hvor vigtig det er at leve sundt og i balance, og netop i denne årrække for kvinder, fra 40 til 60 år, bliver så mange ramt af stress på arbejdsmarkedet og dette kan faktisk skyldes overgangsalder.

Det er vigtig du får sovet ordentlig, spiser ordentlig og så skader det jo heller ikke at dyrke yoga, især yin yoga giver ro i krop og laver skønne stræk din krop vil elske dig for.

Andre rigtig gode råd, som jeg fik udleveret af psykoterapeut Lizl Rand er:



Rigtig gode råd og desuden fik vi en lille bog, hvor vi kan skrive vores tanker ned og dermed have en mulighed for at parkere dem:


Jeg bruger dagbog og har gjort det næsten hele mit liv, som også er et utrolig god måde at få fortalt ens bekymringer til nogen, selvom det bare er en selv :)

Ens sidste ting jeg vil nævne, som jeg selv anbefaler til folk i form af mit hverv som kostvejleder er at tage tilskud af magnesium, fiskeoliepiller, D-vitamin om vinteren,  når vi ikke længere får nok fra solen samt mælkesyrebakterier for at opretholde tarmens flora.

Kommentarer