Hummus - guf


Hvis der er noget jeg elsker, så er det hummus. Som dip, på rygbrød og allermest på knækbrød.

Her til morgen har jeg lavet en omgang igen - en med karrysmag og en med chilismag - min datter er nærmest afhængig af chili.

Jeg køber kikærterne udblødt på dåse, hvor de er klar til brug. Du finder dem nærmest i alle supermarkeder efterhånden og til en god pris. Har prøvet selv at bløde kikærterne op, men jeg kommer til at lave alt for meget generelt og bliver nødt til at smide noget af det ud, så den her løsning fungerer godt for mig.

Jeg har gået efter en opskrift fra Susy Grundahl indehaver af Netspiren
  • 250 gram kikærter
  • 5 fed hvidløg
  • citronsaft, fra en hel citron
  • 2 spsk tahin
  • ½ dl ekstra jomfru olivenolie, eller mere
  • 1 lille teskefuld spidskommen
  • salt og peber.
I den ene har jeg tilføjet gurkemeje og karry, og i den anden chilipasta.





Det smager simpelthen så fantastisk - for mig bedre end chips! Tænk engang at kikærter samtidig er fyldt med et højt indhold af protein og kostfibre, og indeholder A og E- vitamin, B-vitaminet folat, og mineralerne kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern og zink.

Kommentarer