Rød hummus



Fik jeg sagt jeg elsker Hummus.....det gjorde jeg sikkert....

Humus er næsten altid i mit køleskab og får ikke lov til at være der særlig længe. Jeg går i det hele taget ind for, at man begrænser sit indtag af pålæg, se hvorfor længere nede.

Humus er med til at sænke dit kolesteroltal, hjælper på en oppustet mave og er fyldt med proteiner.

Min hummus bliver næsten altid lavet på slum, en dåse kikærter klar til brug, her rødbeder (mest fordi det bliver smukt at se på) paprika, lidt chili (altid den fra Flying Goose...elsker den med den grønne prop) noget olie, hvidløg (men ikke for meget for mine kære børn ønsker ikke lugten) og så lidt vand til at få det til at køre rundt i blenderen.

Så er der hummus både til frokosten, morgenmad eller som dip til et eller aftensmad.





Jeg går ind for at begrænse skiveskåret pålæg. Det gør jeg, fordi et stykke skinke ikke bare er et stykke skinke, men en masse små stykker kød, der bliver æltet og limet sammen. Den proces kræver tilsætningsstoffer.

En hamburgerryg er ét stykke kød, men det er til gengæld pumpet med vand og tilsætningsstoffer. Det er lovligt, og helt almindeligt, at vores pålæg indeholder over ti forskellige tilsætningsstoffer i en enkelt pakke pålæg. De fleste af stofferne er helt uskadelige, og mange af dem nødvendige, når vi gerne vil have pålæg, som holder sig i mange dage. Men der er tit meget salt og fedt og konserveringsmildet nitrit og det ved man ikke er sundt.

Derfor bruger jeg mere æg, humus, avocadoer og ost til min frokost. Tit køber jeg en hel salami istedet for i skriver, eller en god chorizo til mine æg. 

Kommentarer