Heart opening Yoga



En dejlig dag er ved at være til ende. Har brugt halvdelen af min dag på at forberede mig til undervisningen i morgen i Yin, som omfatter hjerteåbnede yoga.

Chakraet ved hjertet hedder Anahata og er forbundet med medfølelse og kærlighed, både til dig selv og til andre.

Når vi bliver sårede og skuffede, beskytter vi os selv ved at lukke vores hjerte. Får vi ikke åbnet op igen, kan den lukkethed sætte sig permanent i hjerteområdet. 

Vi bliver foroverbøjede, trækker skuldrene op, brystet synker indad, vores hjerteområde kan føles stift og hårdt. Vi lukker af for kærligheden til os selv og til vores medmennesker.

I dag sidder vi tit i en lukket stilling, når vi kigger i vores mobiltelefoner og derfor er det ekstra vigtigt vi laver hjerteåbnede øvelser. Ved hjælp af yogaøvelser, afspænding og meditation kan du åbne op i dit hjerteområde, og mærke pulsen, liv og varme. 

Min egen dag har været fyldt med kærlighed til mig og min krop. Skønt morgenmåltid som min søn lavede til mig forleden Over night Oak, og det er næsten syndigt, at det smager så godt.


Desuden har jeg været ude og bade igen med en veninde. Vandet var forleden 12 grader og jeg tror vi ramte 11 grader i dag for kunne mærke på arme og bryster, at vi nærmer os, det som begynder at føles koldt også efter en masse dybe vejrtrækninger.

 

Jeg er så heldig at være blevet slæbt med af en kær veninde for snart et år siden og jeg er blevet hooked, troede jeg aldrig jeg ville blive. Nu er jeg skrevet op i vinterbader klub og glæder mig så meget til at være en del af det fællesskab.


Kommentarer